Frirummets fem pædagogiske principper

Hvad er min holdning – og tør jeg stå fast på den i mødet med en anden? Det er et afgørende spørgsmål, når det handler om demokratisk deltagelse og dannelse. Det kræver mod at sige sin mening og risikere at stå alene med den. Derfor er det noget af det, vi øver allermest i Frirummet. Vi tager konflikten alvorligt, giver fronten en tydelig rammesætning og håber på den måde at styrke børn, unge og voksnes oplevelser af, at de er konfliktrobuste – og at uenighed ikke er farligt. For det er i mødet og samtalen med dem, der mener ”noget andet”, og som ikke ligner en selv, at vi udfordres og bliver klogere på vores egne holdninger og værdier. I et nysgerrigt og gensidigt respektfuldt møde udvides horisonter, og det bliver muligt at få perspektiv på det, vi på et samfundsmæssigt plan er fælles om.

Kunne man forestille sig, at tingene kunne se anderledes ud? At hverdagslivet kunne indrettes på en anden måde, at skolen kunne reorganiseres, at samfundet kunne prioriteres og debatteres helt anderledes? Demokratisk dannelse handler ikke om udenadslære og indlæring, men om evnen til at forestille sig – og formulere – en anderledes verden og få mulighed for at sætte handling bag ord. Vi arbejder for at styrke den sociale fantasi, nysgerrighed og evnen til at tænke samfundet (markant) anderledes. Vi bruger kritikken som drivkraft og bygger ovenpå ved at lade børn og unge forestille sig alternativer og skabe platforme, hvor de kan formulere og visualisere dem.

I Frirummet har vi ikke alle svarene. Og det forventer vi heller ikke, at du har. Indimellem skal der 100 fejlskud til, før man rammer plet – og nogle gange overraskes man over potentialet i ”en god fejl”. Husk at skabe plads til det uperfekte og til fejlene, til at tage ved lære af dem, reflektere over dem – eller simpelthen forkaste de dårlige idéer. Demokrati roder, og det er, når man kontinuerligt øver sig i at deltage i en ramme, hvor det er okay ikke at vide alt, og det er i orden at tage fejl, at både nybegyndere og mere øvede får mod på og erfaring med at deltage som demokratiske borgere. Vi rammesætter forsøg og processer, hvor det handler om at byde ind, prøve af og se, hvad der sker. Det handler ikke om præstation, men om refleksion.

Du kan hverken tage ordet eller magten – eller skabe forandringer – i teorien. Og det er efterhånden understreget igen og igen, at danske børn og unge har utroligt stor viden om demokrati, men ikke så meget erfaring med at indgå i demokratiske processer, hvor de har reel indflydelse. Der er behov for en aktiv bevægelse væk fra ”som om”-demokratiske processer, hvor forskellige formater trænes, og hen imod at skabe reelle handlerum, magt og indflydelse på ting, der betyder noget – inden for rammerne af skolen såvel som uden for dens matrikel. Vi skaber rum, hvor børn og unge inddrages og gives ansvaret for og magten til at præge fællesskabet.