Demokrati er en livsform, som hver generation skal udvikle og vedligeholde. Frirummets pædagogiske indsats har rod i de frie skolers børne- og ungesyn og værdigrundlag. Vi har været nysgerrige på at undersøge og udvikle de frie skolers praksis, og på at inddrage hvordan børn og unge i alle Frirummets projekter.
Demokrati er en livsform, som hver generation skal udvikle og vedligeholde. Det kræver indsigt, øvelse og mod til at handle. I april 2023 udgav vi bogen "Mod fællesskab - børn og unges veje til demokratisk deltagelse". Bogen er til lærere, ledere og andre, der arbejder med at styrke børn og unges demokratiske deltagelse. Bogen bidrager med ny viden, fortællinger og eksempler fra hverdagen på skolerne og konkrete redskaber til, hvordan man kan inspirere børn og unge til deltagelse i praksis. Bestil bogen hos Forlaget Højskolerne
Frirummet har gennemført workshops og øvelser med børn og unge og udviklet materialer, der skal inspirere børn og unge til at deltage i debatter, aktiviteter og i samfundet. Vi har også lavet inspirationsmateriale til undervisere, der arbejder med at styrke den demokratiske deltagelse. Alle øvelser kan findes på Frirummets materialeplatform og kan hentes bruges og hentes gratis. Se vores materialeplatform her
Frirummets arbejde med børn og unge bygger på fem pædagogiske principper, som reflekterer Frirummets værdier. De fem principper er formuleret i tæt samarbejde med ledere, lærere og elever på de frie skoler. Principperne kan bidrage til at inspirere og styrke arbejdet med børn og unge, demokrati og deltagelse.
Hvad er min holdning – og tør jeg stå fast på den i mødet med en anden? Det er et afgørende spørgsmål, når det handler om demokratisk deltagelse og dannelse. Det kræver mod at sige sin mening og risikere at stå alene med den. Derfor er det noget af det, vi øver allermest i Frirummet. Vi tager konflikten alvorligt, giver fronten en tydelig rammesætning og håber på den måde at styrke børn, unge og voksnes oplevelser af, at de er konfliktrobuste – og at uenighed ikke er farligt. For det er i mødet og samtalen med dem, der mener ”noget andet”, og som ikke ligner en selv, at vi udfordres og bliver klogere på vores egne holdninger og værdier. I et nysgerrigt og gensidigt respektfuldt møde udvides horisonter, og det bliver muligt at få perspektiv på det, vi på et samfundsmæssigt plan er fælles om.
At sige sin mening forudsætter i de fleste tilfælde en værdimæssig stillingtagen til nære, lokale, nationale eller globale forhold. Derfor tilskynder vi evnen til at turde og være i stand til at forholde sig åbent til verden og stille spørgsmål til ”det selvfølgelige”. At underkaste det velkendte et nysgerrigt blik åbner for spændet mellem, hvordan ting ”er”, og hvordan de ”bør” eller ”kan” være. På den måde bidrager en kritisk refleksion til at kvalificere holdninger og handlinger. Refleksionen bør nemlig følges ad med alternativer til det bestående, så den enkelte ikke strander handlingslammet i en apatisk analyse, men tør håbe, engagere sig og komme med bud på nye veje.
Kunne man forestille sig, at tingene kunne se anderledes ud? At hverdagslivet kunne indrettes på en anden måde, at skolen kunne reorganiseres, at samfundet kunne prioriteres og debatteres helt anderledes? Demokratisk dannelse handler ikke om udenadslære og indlæring, men om evnen til at forestille sig – og formulere – en anderledes verden og få mulighed for at sætte handling bag ord. Vi arbejder for at styrke den sociale fantasi, nysgerrighed og evnen til at tænke samfundet (markant) anderledes. Vi bruger kritikken som drivkraft og bygger ovenpå ved at lade børn og unge forestille sig alternativer og skabe platforme, hvor de kan formulere og visualisere dem.
I Frirummet har vi ikke alle svarene. Og det forventer vi heller ikke, at du har. Indimellem skal der 100 fejlskud til, før man rammer plet – og nogle gange overraskes man over potentialet i ”en god fejl”. Husk at skabe plads til det uperfekte og til fejlene, til at tage ved lære af dem, reflektere over dem – eller simpelthen forkaste de dårlige idéer. Demokrati roder, og det er, når man kontinuerligt øver sig i at deltage i en ramme, hvor det er okay ikke at vide alt, og det er i orden at tage fejl, at både nybegyndere og mere øvede får mod på og erfaring med at deltage som demokratiske borgere. Vi rammesætter forsøg og processer, hvor det handler om at byde ind, prøve af og se, hvad der sker. Det handler ikke om præstation, men om refleksion.
Du kan hverken tage ordet eller magten – eller skabe forandringer – i teorien. Og det er efterhånden understreget igen og igen, at danske børn og unge har utroligt stor viden om demokrati, men ikke så meget erfaring med at indgå i demokratiske processer, hvor de har reel indflydelse. Der er behov for en aktiv bevægelse væk fra ”som om”-demokratiske processer, hvor forskellige formater trænes, og hen imod at skabe reelle handlerum, magt og indflydelse på ting, der betyder noget – inden for rammerne af skolen såvel som uden for dens matrikel. Vi skaber rum, hvor børn og unge inddrages og gives ansvaret for og magten til at præge fællesskabet.