Ungepanelet og Folkepanelet

Ungepanelet og Folkepanelet er vigtige elementer i Folkets Journalistpris. De to paneler er nemlig med til at kvalificere juryens beslutning om, hvem der skal vinde prisen. Ungepanelet og Folkepanelet mødtes den 21. marts og arbejdede intensivt med journalistikken fra de fem kandidater, der er nomineret til Folkets Journalistpris. Ungepanelet og Folkepanelet afsluttede dagen med at præsentere deres synspunkter for de fem nominerede medier og for prisens jury. Folkets Journalistpris er et stærkt signal om, at civilsamfundet vil i dialog med medierne om, hvordan vi skaber de bedste rammer for den demokratiske samtale.

Ungepanelet 2024 kommer fra:

  • Bordings Friskole
  • Gudenådalens Friskole
  • Al-Hikma
  • Ryslinge Højskole
  • Grundtvigs Højskole
  • Ryslinge Efterskole

Ungepanelet og Folkepanelet mener at

  • Journalistik er god, når man får en bred vifte af muligheder, og når man kan se så mange vinkler, at man kan drage sin egen konklusion. Så det ikke bare er nyheder, men også et oplæg til debat.

  • Journalistik er god, når journalisten forholder sig kritisk og ikke udelukker noget. Det skal være velskrevet. Det må også godt se pænt ud.

  • Tillid og nuancer er det vigtigste. Hvis man ikke har tillid til journalisten eller mediet, påvirker det læsningen. Nuancer er vigtige, så man får flere perspektiver på en sag.

  • Det er positivt, at journalistik bevæger sig i en retning, hvor den også giver inspiration til løsninger.

  • Journalistik skal fortælle om, hvad der foregår. Udgangspunktet for vores demokrati er, at vi er bevidste om, hvad der sker i samfundet. Alle de nominerede medier giver os nye indsigter, så man kan diskutere ting på nye måder, og så man får et fagligt udgangspunkt at tale ud fra.

  • Journalistik skal være vedkommende. For mig, dem jeg er sammen med og for hele verden.

  • Journalister må gerne sige, hvad de selv synes, så længe det ikke overtager historien. Det væsentligste er, at de er kritiske.

  • Det er godt, når et medie er til stede på flere platforme, så det når ud til en bredere målgruppe.

Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder er gode til at inddrage nyheder fra andre lande og til at formidle fra mange sider. Det er godt, at der er mulighed for at skrive til mediet og stille spørgsmål. De giver inspiration til at hjælpe mennesker i fattige lande. Mediet giver læserne lyst til at gøre noget. Artiklerne gør os både klogere på det, der sker i verden, og på hvad det betyder for os som mennesker og som danskere.

Mediet er meget troværdigt, fordi de har mange organisationer bag sig, og fordi de ikke er sat i verden for at tjene penge. Verdens Bedste Nyheder er gode til nuancer. Deres udgangspunkt er at formidle et godt budskab, og de præsenterer problemstillinger, hvor de både lægger det positive og det negative frem.

De er gode til at tage imod kommentarer fra læserne.

SEIN

Mediet er meget inspirerende. Det er fedt, at det er kommunikation fra unge til unge. Mediet skaber et voldsomt inkluderende fællesskab, som mange unge har behov for. De bærer fællesskabet fra mediet ind i virkeligheden.

Det er godt, at de mikser tekst, lyd og billeder. Sein giver måske unge lyst til at læse andre aviser senere i livet. Vi føler, at vi kan relatere os til det, vi læser i SEIN.

Det fede ved SEIN er, at man møder alle typer holdninger og alle mennesker – også dem der ikke ligner en selv. 

Der er gode til at tage imod feedback og kommentarer.

Rydfladenforklimaet

Rydfladenforklimaet er et super godt initiativ. Det er især godt, at man kan kommentere på de ting, de lægger op på deres profil. Det skaber et stærkt fællesskab mellem mediet og os, der kommenterer.

De er gode til at aktivere folk og give brugerne følelsen af, at der er noget, man kan gøre. Det lykkes for Rydfladenforklimaet at samle os om den vigtige sag, det er, at forholde os til formidlingen af klimaforandringerne.

Det er godt, at rydfladenforklimaet er et apolitisk, for klimakrisen vedrører os alle sammen. 

Videnskab.dk

Videnskab.dk's projekt "Forskerne Formidler" bidrager til en nuanceret debat, fordi deres artikler har grundig forskning bag sig og gør god brug af statistikker og grafer. Det er godt, at de har en brevkasse, så målgruppen bliver inkluderet. Det er positivt, at der er et godt samarbejde mellem journalisterne og forskerne.

"Forskerne formidler" er enormt inspirerende, fordi det er al slags forskning, der bliver videreformidlet, og det formidles på en måde, så man kan forså det.

Mediet er stærkt på tillid, fordi der er forskere bag, og fordi der er eksperter, der har sat sig ind i tingene, der udtaler sig. Der formidles mange nuancer og meget faktabaseret viden, som vi andre kan danne os en mening ud fra. Det giver os et godt grundlag for at deltage i den demokratiske samtale.  

Det er et vigtigt demokratisk projekt at give unge forskere et sted, de kan formidle deres forskning fra.

ØsterbroLIV

Projektet "Den som flaskehalsen peger på" bringer mange nuancer frem gennem de mange forskellige typer af kilder, personlige historier og gennem kombinationen af holdninger, fakta og videnskabelige begrundelser.  

Alle artikler inspirerer til, at man taler om alkoholkulturen både blandt unge og i samfundet generelt, og det er en problemstilling, som berører mange. Projektet et godt eksempel på, at et medie, kan gøre det personlige relevant for mange. Man kan mærke, at der er en personlig drivkraft bag projektet. 

Hele projektet er bygget op omkring fællesskabet. Journalisten er god til at inddrage forskellige aktører i lokalmiljøet. Det er inspirerende at læse om, hvordan alle arbejdede sammen om at bidrage til et event, og projektet styrker på den måde det lokale fællesskab. Men bliver inspireret til selv at gøre noget.  

Det styrker troværdigheden, at journalisten selv er med i eksperimentet selv.