Alle er velkomne til at arrangere en Frirumsdebat. Har du en idé til en Frirumsdebat, så kontakt os, så vi kan sparre om emnet, valg af debatpilot og om markedsføring.

Læs guiden nedenfor, inden du går i gang.

Frirumsdebat eller ej?
Sæt dig godt ind i, hvad en Frirumsdebat er, inden du går i gang. Frirumsdebatten styres efter nogle helt bestemte regler, som debattørerne skal være indforståede med. Sæt dig godt ind i reglerne, og overvej så, om Frirumsdebatten er det rigtige valg. 

Læs om debatformatet her

Læs mere og Frirumsdebatten i bogen Blev du klogere

Emne 
Frirumsdebatten tager udgangspunkt i uenigheden. Derfor er et godt emne til en Frirumsdebat et emne, der indeholder en eller flere konflikter, som vi også kalder fronter. Det er vigtigt, at den ene debattør kan svare klar "ja", og den anden klart "nej" til debattens hovedspørgsmål. Emnet kan være sagtens være bredt, så længe man kan trække en front op og formulere et ja/nej hovedspørgsmål. De fleste emner indeholder konflikter, som så foldes ud i runde 2. Se eksempler nedenfor. 

Emne: Klima

Skal vi indføre en klimaafgift på flyrejser?

Skal vi producere mindre kød i Danmark?

 

Emne: Integration

Kan danskhed sættes på formel?

Hvem har ansvaret for dårlig integration - regeringen eller oppositionen?

 

Debatpilot
Når du har valgt dit emne, skal du have fat i en af Frirummets uddannede debatpiloter. Debatpiloten er med til at formulere hovedspørgsmålet og forbereder de to debattører. Det er op til dig og debatpiloten, hvem der tager en første kontakt til debattørerne

Find en debatpilot her


Debattører  
De to debattører, I vælger, skal først og fremmest være indstillede på at overholde Frirumsdebattens spilleregler. Det indebærer, at de skal bekræfte, at der er en tydelig front mellem deres standpunkter. Debatpiloten sætter debattørerne godt ind i, hvordan Frirumsdebatten foregår, så alle ved, hvad de kan forvente, og hvad der forventes af dem. 

Deltagere
Deltagerne, som andre steder kaldes publikum, skal på forhånd have at vide, at debatten er en Frirumsdebat, og at debatpiloten vil involvere dem og bede om deres kommentarer og initiativer undervejs. Erfaringer viser, at man får flere til at kommentere, hvis de på forhånd ved, at det forventes af dem.  

Kommunikation, merchandise og markedsføring
Frirummet sender gerne plakater, postkort og andet merchandise. Vi samler alle Frirumsdebatter på vores hjemmeside, og hjælper med synlighed på sociale medier og i vores øvrige netværk. Hvis I opretter jeres Frirumsdebat som en begivenhed på Facebook, må I gerne gøre Frirummet til medarrangør. 

Find Frirummets Facebookside her 

 

 

 

 

Frirumsdebatten - en anderledes debatform

Frirumsdebatten er en samtale mellem to debattører, der er uenige om et emne. 
Frirumsdebatten giver plads til refleksion, tvivl og anerkendelse, og gør deltagere klogere på baggrunden for de forskellige standpunkter. 
Frirumsdebatten peger fremad og finder initiativer til løsninger.