Hvis vi vil have et Danmark, der hænger sammen, er vi nødt til at have en debatkultur, der gør det trygt for alle at deltage. I 2016 viste flere undersøgelser, at især unge ikke deltog i offentlige debatter. Mange syntes, tonen var for skinger. Politiske debatter havde karakter af konfliktunderholdning, og søgte at få folk til at vælge side.

Frirumsdebatten opstod ud fra et akut behov for debatter, der gør os klogere - både på et emne og på det menneskesyn, erfaringer og værdier, der ligger bag de forskellige holdninger. Frirummet er drevet af ambitionen om, at skabe en bedre offentlig debat. 

En forudsætning for et stærkt demokrati er tilliden mellem folket og de folkevalgte. "Troværdighedsanalysen" fra Radius viser, at politikere er den faggruppe, vi har mindst tillid til. Tvivl og tillid hænger sammen. Det er utroværdigt, at politikere ikke er i tvivl. Det er også med til at polarisere befolkningen, når folk kun præsenteres for modsatrettede holdninger uden mellemregninger. Derfor har tvivlen en central plads i Frirumsdebatten.

Det er forkert, at mange politikere aldrig viser, at de er i tvivl om noget. Jeg mener, at det er en af flere årsager til, at tillidskrisen eksisterer. Det at udtrykke tvivl viser, at man er en af folket, at man er et menneske. 

Sådan siger Marlene Borst Hansen, der er tidligere folketingspolitiker og tidligere medlem af Kolding Byråd. Marlene Borst Hansen tog initiativ til Frirummet, fordi hun ønskede en debatform, der gør det muligt at rumme hinandens uenighed ved at skabe rum til tvivl og refleksion. Selve debatformatet er desuden udviklet af journalist Anders Stahlschmidt og professor i retorik Christian Kock.