Hvorfor Frirummet?

 

FORSKELLIGHEDER GIVER UENIGHEDER
I Danmark er vi mere end 5 millioner mennesker. Alle er vi forskellige. Vi har forskellige holdninger og ser verden på forskellige måder. Derfor er det ikke så underligt, at vi hele tiden bliver uenige, når vi skal tale om, hvordan vi skaber det bedste samfund. Uenigheder og konflikter er helt naturlige og uundgåelige, både blandt borgere og politikere.


VI TVIVLER ALLE SAMMEN
Tvivl er en anden naturlig ting for alle mennesker. Verden og samfundet er kompleks og svær at gennemskue fuldstændig. Derfor er det menneskeligt at blive i tvivl, når man skal tage et standpunkt og mene noget.

Men hvornår har du sidst hørt en politiker udtrykke tvivl? Og hvornår har du selv udtrykt tvivl i en debat eller samtale, hvor du gerne ville have ret? Det sker desværre rigtig sjælendt for de fleste af os.


VI HVERKEN LYTTER TIL ELLER ANERKENDER HINANDEN

Hvornår har du sidst hørt en politiker give sin modpart ret? Hørt dem lytte og anerkende deres synspunkt? Hvornår har du selv i en ophedet debat lyttet og anerkendt? For langt de fleste af os, er det ikke en nem ting. Men det er vigtigt, hvis vi skal blive klogere på hinanden og de beslutninger, der skal tages!

For hvordan skal vi have en demokratisk samtale, hvis vi ikke er i stand til at forstå dem, vi er uenige med? Hvis vi ikke er i stand til at anerkende, at der altid findes argumenter på begge sider af en uenighed? At alle mennesker har en grund til at mene det, de gør?


DEN DEMOKRATISKE SAMTALE ER UNDER ET STÆRKT PRES

Den samtale, der skal gøre os klogere og gøre os bedre i stand til at træffe gode beslutninger, er ved at blive reduceret til konkurrence om at få mest ret. Vores debatkultur er blevet en råbekultur ­­­­­­– alle i munden på hinanden. Politikerne hjælper os ikke til at træffe gode beslutninger, når de hverken lytter til borgerne eller hinanden, og når de taler udenom kritiske spørgsmål. Og som folk bliver vi mere og mere splittede, når vi, i stedet for at debattere med hinanden, kaster vrede gloser og hadfulde udsagn efter dem, vi er uenige med.


SÅ HVAD SKAL VI GØRE VED DET

Skyde skylden på de nationale mediers tendens til at lave politiske show-debatter? Eller de sociale mediers distancerede rum, der skaber et næsten krigerisk debatvirak? Måske skulle vi i stedet stå sammen, borgere og politikere, og insistere på den åbne demokratiske samtale, der er brug for.

 

De frie skoler er gået sammen om en ny debatform

De frie skoler, efterskolerne, højskolerne og friskolerne er med støtte fra Trygfonden gået sammen om at lave et initiativ, der skal bidrage til at genfinde den demokratiske samtale og udfordre de traditionelle måder, vi debatterer på.


DE FRIE SKOLER SOM DEMOKRATISKE KRAFTCENTRE   

Det har altid været en væsentlig del af de frie skoler at skabe demokratisk dannelse og medborgerskab. De frie skolers oplysning har altid haft til formål at vække til engagement om det fælles bedste. Og siden 1844 har først højskolerne, siden de andre frie skoler, rundt omkring i landet oplivet og oplyst deltagerne på skolerne. De har i høj grad været lokale kultur- og kraftcentre, hvor lokalbefolkningen har kunnet mødes om at udveksle synspunkter med hinanden og med de folkevalgte.


ET NYT RUM TIL FRI DEBAT

Det nye projekt skal skabe et rum, hvor konflikter og uenigheder anerkendes og tydeliggøres, men hvor der samtidig er plads til at udtrykke tvivl og anerkendelse af modpartens synspunkter. Det skal være et nysgerrigt rum, hvor vi sammen kan blive klogere på hinanden og de ting, vi debatterer. Men vi stopper ikke ved snakken. For der skal i fællesskab findes nye initiativer og handlinger, der kan bringe os videre og skabe forandring for det fælles bedste. For en debat er først rigtig konstruktiv, når man er klar til at handle på den.
Dette nye rum har vi kaldt Frirummet.


FRIRUMSDEBATTENS KONCEPT

Når man træder ind i Frirummet, træder man ind i et debatformat, der definerer, hvordan debatten skal foregå. Det kalder vi en frirumsdebat. Debatten består af tre runder med to debattører. I den første runde trækkes fronterne op, så vi tydeligt kan se, hvori konflikten består, og hvad der er uenighed om. I den anden runde skal der reflekteres, tvivles og lyttes, og så skal debattørerne desuden forsøge at finde ud af, hvad de har tilfældes. I tredje runde skal både debattører og deltagere i fællesskab forsøge at finde frem til initiativer og løsninger, store som små, der kan bringe os videre. Til at styre debattens gang, skal der være det, vi kalder en debatpilot. Han eller hun kan være en lærer, forstander eller leder fra den frie skoleverden og er uddannet på Frirummets debatpilotuddannelse.
Det tror vi på, er hovedingredienserne til en god og konstruktiv debat.


ET INITIATIV AT VÆRE SAMMEN OM

Så mener du også, at den offentlige debat og demokratiske samtale har brug for at blive genovervejet, så håber vi, at du vil støtte projektet Frirummet og være med til at bidrage til en bedre debatkultur.

De frie skoler tager nu det første spadestik og arrangerer frirumsdebatter over hele landet. Vi håber, I vil være med til at grave videre i den demokratiske spirende muld.

 

Debatpiloter

Det er såkaldte debatpiloter, der faciliterer Frirumsdebatter.

Frirummet tilbyder en to dages debatpilotuddannelse til lærere og forstandere på de frie skoler.

Læs mere

Hvem står bag?

Frirummet er skabt af Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen, med støtte fra TrygFonden.

Frirumsdebat

De tre runder i en FRIrumsdebat. Fronter. Refleksioner. Initiativer.

1. runde: Fronter

Konfliktens fronter trækkes op.

Debatpiloten præsenterer de to Debattører og deres holdning til emnet.

2. runde: Refleksioner

Indledes med et personligt spørgsmål til Debattørerne, så vi lærer baggrunden for deres personlige ståsted. Debattørerne reflekterer over dilemmaer og over egen tvivl. Hvad har den anden sagt, som de kan være enige i? Nysgerrighed på den anden Debattørs synspunkter, så vi kan blive klogere. Hvilket argument er det svageste? Både ens eget og blandt den andens argumenter.

3. runde: Initiativer

Indledes med, at Deltagerne bliver spurgt om at byde ind med forslag til initiativer evt. efter to minutters summen med sidemanden. Hvad nyt har de hørt, som giver dem nye vinkler og dermed nye muligheder? Debattørerne forholder sig først til Deltagernes forslag og foreslår så selv bagefter, hvor de kan se en fællesmængde; hvor der kan være en 3. vej eller måske blot, hvor der er sket en tilnærmelse, så Debattørerne må mødes igen og drøfte videre. Det vil ikke nødvendigvis være initiativer, der klarer hele den overordnede problemstilling, men selv små skridt i den rigtige retning gør en forskel for at få os videre. Deltagere kan selv påtage sig at videreføre initiativer, også selvom Debattørerne måske ikke kan tilslutte sig.