Hvordan skal den offentlige debat styres?

Den frie skoleverden overfor den kritiske journalistik

 

Frirummet har fået besøg af Marcus Lantz, som er uddannet retoriker fra Københavns Universitet med speciale i ordstyrerroller i den politiske debat.

Under vores samtale kom vi særligt til at tale om den rolle som Debatpiloterne i en Frirumsdebat udfylder. Vi kom bl.a. ind på, hvordan Debatpiloterne med baggrund i den frie skoleverden adskiller sig fra mere traditionelle debatstyrere som fx Clement Kjærsgaard og Martin Krasnik, der har baggrund i den kritiske journalistik.

 


TRE TYPER AF ORDSTYRERE I DEBATTER
Den gode debat, forklarer Marcus, er en debat, der gør tilhørende klogere på det, der debatteres og på debattørernes og deres egne holdninger. Marcus har undersøgt, hvordan tre forskellige typer af debatstyrere virker i debatter. De to første typer inddrog ikke publikum på nogen som helst måde. Den ene af dem var meget tilbageholdende og lod bare debattørerne snakke, mens den anden afbrød rigtig meget. Den sidste type inddrog publikum og afbrød, når han mente det var nødvendigt med udgangspunkt i, hvad publikum havde spurgt om. Og det var den tredje type ordstyrer, der i undersøgelsen viste, at folk havde fået svar på de vigtigste spørgsmål. Som Marcus siger, er det jo ikke så overraskende. Men det er godt at have fået noget empiri på, at det er sådan, det forholder sig.

I en Frirumsdebat hedder publikum ikke publikum, men Deltagere, et navn som Marcus havde foreslået under Frirummets udviklingsfase. Og inddragelse af debattens Deltagere kan gøres på mange måder.

 

GØRE BÅDE DEBATTØRER OG DELTAGERE GODE
Som Marcus pointerer, er det bedre at få dem til at stille spørgsmål eller komme med nye argumenter, end at de kommer med kommentarer til Debattørerne.

Spørgsmålet er så i hvor høj grad, Deltagerne ved, hvad der er de vigtige og relevante spørgsmål at stille i debatten. Hvor godt er vi som borgere klædt på til at deltage i debatten og komme med relevante inputs?

 

 “Debatpilotens rolle er derfor at
hjælpe både Debattører og
Deltagere til at gøre dem så 
gode
som muligt i debatten.”

 

Her mener Marcus, at vi i et land som Danmark med gratis skolegang og relativt højt uddannelsesniveau er rimelig godt klædt på. Men debattens Deltagere har ikke lavet den samme research på emnet, som Debatpiloten og Debattørerne har. Derfor ser Marcus, Debatpilotens vigtigste rolle som at hjælpe Deltagerne på vej til at kvalificere deres spørgsmål, så de får de svar, de har brug for. Men piloten skal ikke bare hjælpe Deltagerne på vej. Han eller hun skal også kvalificere og nuancere det, Debattørerne kommer med. Debatpilotens rolle er derfor at hjælpe både Debattører og Deltagere til at gøre dem så gode som muligt i debatten. Og det kræver også, at man tør, selvfølgelig på en respektfuld måde, at udfordre det, som Deltagerne siger. Debatpiloten skal være et bindeled i debatten og have en neutralitet i forhold til debattens parter.


DEN KRITISKE JOURNALIST OVERFOR SKOLELÆREREN
Denne måde at forstå debatstyrerens rolle er væsentlig anderledes end en forståelse af debatstyreren som en demokratisk vagthund, der skal se politikerne efter i sømmene og være efter dem. For det er jo på mange måder det modsatte end at hjælpe dem til at være gode.

 

Tit og ofte i debatter, hvor der er mange debattører, er det svært for debatstyreren at få debattørerne til at debattere med hinanden. I stedet bliver det debatstyreren, der stiller kritiske spørgsmål til hver enkelt debattør, som de så kan forsøge at svare på.
I en Frirumsdebat kan der kun være to debattører, og det er, mener Marcus, et rigtig godt koncept, fordi det sikrer, at debatten ikke bare bliver en kamp om taletid, og fordi det bliver mere overskueligt for Debatpiloten at styre debattens gang.

Vi spurgte Marcus, hvorfor det egentlig er så naturlig en selvfølge, at det lige er journalister, der skal styrer de offentlige debatter. Her peger han på traditionen i den kritiske journalistisk, hvor journalister har til opgave at afsløre politikerne og udstille, når det de siger ikke giver mening. Ordstyreren har her til opgave at fungere som demokratisk vagthund. Journalister har mere direkte adgang til magthaverne og det politiske liv og har derfor til opgave at fortælle offentligheden, hvad der foregår. Det er en vigtig demokratisk funktion.

Men spørgsmålet er, om det er det, vi har brug for i den offentlige debat? Måske er journalisten ikke den eneste, vi har brug for til at facilitere debat? Måske er der andre typer mennesker, der kunne påtage sig den rolle?

 

“Skolelærere er gode til at udfordre og kvalificere,
mens man er i en læringsproces.”

 

I Frirummet er det folk fra den frie skoleverden, der kan uddanne sig som Debatpiloter og facilitere debatter. Vi spørger Marcus, hvad han tror, det kan bidrage med:

Den gode skolelærer eller didaktiker er god til at facilitere læring. Mens journalisterne måske har et større fokus på politikerne, har skolelærere deres fokus rettet mod klassen. Debatten kan derfor forstås som et stort klasseværelse, hvor fokus er på Deltagerne, og det de får ud af debatten. Skolelærere er gode til at udfordre og kvalificere, mens man er i en læringsproces. Og det er måske mere repræsentativt for det, der foregår hos Deltagerne i en debat, hvor man er i gang med at forme sine holdninger og finde ud af, hvad man skal mene om forskellige ting.

 


AFSMITTENDE EFFEKT PÅ DEBATTEN
Den tilgang som en debatstyrer har til debatten, har måske også en afsmittende effekt på den måde debattørerne agerer på og på deltagernes forståelse af, hvad debat er. Hvis man som debatstyrer går ind til debatten med en forventning om, at man skal afsløre debattørernes bullshit, fordi det er det, man har erfaring for, at de gør, så kommer man måske samtidig til at låse debattørerne fast i den adfærd.

I stedet for, at man får skabt et rum, der lægger op til en ærlig og åben debat, skaber man med sine forventninger om det modsatte en låst debat, hvor der kun er plads til at tilsløre, forsvare sig og tale udenom. Det skaber en debatkultur, hvor debat går ud på at angribe hinandens holdninger og afsløre hinandens skjulte intentioner og dårlige argumenter. På den måde kan debatstyrerens tilgang have en afsmittende effekt både på Debattørernes og på Deltagernes ageren i debatten.

 


TRE GODE RÅD TIL FRIRUMMETS DEBATPILOTER
For det første, pointerer Marcus, er det vigtigt, at Debatpiloterne får tegnet nogle kontrakter med Debattørerne og Deltagerne. Konceptet i Frirumsdebatten skal være helt tydelig fra starten af ift. de tre runder, hvad der forventes af parterne i debatten, og hvor længe runderne kommer til at tage. Debatpiloten er nødt til at være hård i sin tidsstyring og lukke af for diskussioner, så tidsplanen bliver holdt. Her er det en god ide for Debatpiloten at have en eller flere hjælpere, der kan være med til at styre debatten og tidsplanen.

For det andet skal Debatpiloten indtage en rolle, hvor deres opgave er at gøre begge Debattører og Deltagerne så gode som muligt og hjælpe med at styrke dem. Det betyder også, at man ikke skal være bleg for, på en venlig og respektfuld måde, også at udfordre Deltagerne i deres spørgsmål og argumenter.

Og til sidst mener Marcus, at Debatpiloterne skal bruge deres faglige baggrund til at kvalificere og styrer debatten. Frem for at fokusere på, at man ikke har erfaring som uddannet journalist, skal man hellere fokusere på, at man kommer med nogle andre styrker til debatten, som kan være med til at løfte den demokratiske samtale.