fbpx

Book en frirumsworkshop (Ingen ledige datoer for øjeblikket)

Kunne I tænke jer en spændende workshop for jeres elever om medborgerskab og demokratisk engagement?

Hvad er en Frirumsworkshop?
Frirumsworkshoppen er en fire timers workshop, der foregår på jeres skole. Sammen med én af Frirummets pædagogiske konsulenter kommer eleverne på en lille rejse ind i det demokratiske engagement – fra de store spørgsmål om medborgerskab til helt konkrete bud på, hvordan man som barn og ung sætter sit præg på det samfund, der omgiver én,

Workshoppen er en blanding af øvelser og diskussion – og workshoppen vil sætte en proces i gang, som vil være oplagt for lærerne at arbejde videre med efterfølgende.

Workshoppen udbydes til efterskoler samt mellemtrin og udskoling på friskoler.

Baggrunden for Frirumsworkshops
Danske unge er verdensmestre i viden om demokrati, men det demokratiske engagement følger ikke med. I Frirummet vil vi stå sammen med børn og unge om at genskabe troen på, at det nytter at gøre noget. Vi vil skabe tryghed i at sige sin mening og turde at tage fejl, for der er brug for at styrke den demokratiske virkelyst, så alle føler sig som deltagere i samfundet. Demokrati er nemlig ikke bare noget, man går ind for. Det er også noget, man gør.

På workshoppen arbejder vi med

  • at skabe tryghed i at sige sin mening og turde at tage fejl
  • oplevelsen af at spille en rolle i demokratiet
  • modet til aktivt medborgerskab
  • temaer og idéer, som I kan arbejde videre med i undervisningen.

Hvad kræver det af jer?

  • I skal være en friskole eller efterskole, der har lyst til at bruge fire timer i demokratiets tegn
  • I skal have en gruppe af ca. 20-50 elever, som kan deltage i workshoppen
  • I skal have én lærer, der kan deltage.

Hvad så nu?
Vil I gerne høre mere om workshoppen? Så kan I skrive til Caroline. Vil I gerne have os ud på jeres skole? Så send en mail til jacob@frirummet.org. Skriv, hvilken skole I kommer fra, og vælg en af de grønne datoer fra kalenderen. Hvis I ikke kan en af de dage, så skriv alligevel. Vi skal nok finde ud af noget.

Book en workshop

Kalender er ved at loade...
Powered by Booking Calendar

Hvem er underviserne?

Caroline Mathilde Qvarfot

Caroline Mathilde Qvarfot

Projektansvarlig

Tlf. 2829 4325
caroline@frirummet.org
Caroline er cand.mag. i dansk og pædagogik og tidligere lektor på Københavns Professionshøjskole.

Josefine Weng

Josefine Weng

Pædagogisk konsulent

Tlf. 2148 3623
josefine@frirummet.org
Josefine er cand.mag. i pædagogik og analysemedarbejder i Lilleskolernes Sammenslutning.