Hvorfor Frirummet?

Den demokratiske samtale er under pres. Tilliden til politikere og medier er dalende. Børn og unges stemmer og engagement er fraværende i demokratiet. Vi mangler håb og vision for fremtiden.

Presset mod den demokratiske samtale er synligt mange steder. På Facebook og andre sociale medier bekræfter vi hinanden ved at tale til dem, vi er enige med; og dem, vi ikke er enige med, råber vi af. Spindoktorer lærer politikerne, at de ikke behøver at svare på spørgsmål eller skifte holdning. I stedet skal de bare gentage de samme pointer igen og igen. Og medierne fokuserer på de mest skingre stemmer og giver dårligt plads til eftertanke.

Debatkulturen er sjældnere og sjældnere en debatkultur og oftere og oftere en råbekultur. I konkurrencementalitetens ånd leder vi efter vinderen eller taberen, så der ofte er mere tale om konfliktunderholdning end reel debat. En debat på sådanne præmisser gør os ikke klogere. Den hjælper os ikke til at finde initiativer for det fælles bedste, der kan bringe os videre.

Derfor har de frie skoler (friskolerne, efterskolerne og højskolerne) taget initiativ til Frirummet – et civilsamfundsinitiativ der skal bidrage til at genfinde den demokratiske samtale, øge børn og unges tillid til demokratiet og udfordre de traditionelle måder, vi debatterer på.

Frirummet er en vision om at forbedre den offentlige samtale, øge børn og unges demokratiske virkelyst og styrke befolkningens politiske tillid og håb.

Hvad er Frirummet?

Frirummet blev skabt i 2016 af Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen, med støtte fra TrygFonden. Formålet med Frirummet var, og er stadig, at skabe gode kår for den politiske og offentlige debat, se nuancer i konflikter og involvere elever, lokalbefolkning og debattører i en fælles drøftelse om vores demokrati.

I dag er Frirummet en ny debatform og et pædagogisk initiativ, der betragter konflikten som en måde at blive klogere på. I Frirummet er det centralt, at vi tør være uenige, og at vi gennem tvivl og nysgerrighed søger fælles initiativer. Du kan læse mere om debatformen og det pædagogiske initiativ her.

 

De frie skoler som demokratiske kraftcentre

Frirummet udspringer af de frie skolers tanker om demokratisk dannelse og medborgerskab. De frie skolers oplysning har altid haft til formål at vække til engagement om det fælles bedste. Og siden 1844 har først højskolerne, siden de andre frie skoler, rundt omkring i landet oplivet og oplyst deltagerne på skolerne. De har i høj grad været lokale kultur- og kraftcentre, hvor lokalbefolkningen har kunnet mødes om at udveksle synspunkter med hinanden og med de folkevalgte.

Formændene for de frie skoler repræsenterer i dag mere end 800 skoler over hele landet. Du kan læse om formændenes tanker bag Frirummet og skolernes rolle som demokratiske kraftcentre her.

Formændene for de frie skoler.
Fra venstre ses Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne, Lisbeth Trinskjær, formand i Folkehøjskolernes Forening og Troels Borring formand i Efterskoleforeningen.

Frirumsdebatter

Frirummet har udviklet en ny debatform, som ikke er bange for at trække konfliktens fronter op, men som gennem refleksion over tvivl og dilemmaer søger initiativer for det fælles bedste.
Frirumsdebatten vil udfordre de traditionelle rammer for debat og styrke den demokratiske samtale borgere og politikere imellem.

Et pædagogisk initiativ

I 2019 arbejder et netværk af friskoler, efterskoler og højskoler sammen om at styrke medborgerskabet hos deres elever – både internt på skolen og i lokalsamfundet. Det pædagogiske udgangspunkt i Frirummet er, at vi bliver klogere af uenighed, hvis der samtidigt er mulighed for at tvivle, reflektere og tage initiativ sammen. Som fri skole er man altid velkomme til at bidrage til projektet.