fbpx

FRI FORUNDRING

– En podcastserie med refleksions- og arbejdsspørgsmål. 

 

Dette inspirationsmateriale har til formål at bidrage til højskolernes pædagogiske arbejde med demokratisk dannelse såvel som selvdannelse.

I hvert afsnit samtaler vi med to folkevalgte og får på den måde belyst en række spørgsmål om temaer som tvivl, håb, frihed, fællesskab og uenighed.

Samtalerne åbner for både eksistentielle spørgsmål og perspektiver, men også mere konkrete politiske overvejelser, analyser og erfaringer

Vi kommer ind på, hvordan spændingsfeltet mellem indignation og idealisme kan levere den drivkraft, der gør, at man går fra at være samfundsinteresseret til at blive politisk engageret. Vi taler om forståelser af frihed og kampen for retfærdighed og vi taler om de dilemmaer, der altid ligger bagved politiske prioriteringer og beslutninger, men som langt fra altid er synlige.

Podcastserien placerer sig således i krydsfeltet mellem tre kernebegreber for højskolerne; livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

 

Forslag til at arbejde med podcasten

Du kan eksempelvis inddrage den i holdundervisning (medborgerskab, politik, ’mig og verden’ el.lign.), i samling/ morgensamling med hele højskolen eller som del af et ugentligt tema og fælles fokus (fx ’Ugens ord’). Det kan også være en anledning til at invitere til studiekreds/ diskussionsklub for højskolens lokalmiljø.

Vil du bruge podcasten i din undervisning, kan du eksempelvis lade eleverne gå en tur mens de lytter til et udvalgt afsnit, og efterfølgende bruge arbejdsspørgsmålene til at drøfte temaet i mindre grupper. I kan også lytte til podcasten i fællesskab og drøfte spørgsmålene i plenum.

 

HÅB

Forårets træ
se det åbner sig
under den givende sol.
Kæreste Danmark, det håber jeg
alt gør fra pol til pol:
Mod en fredelig tid
mellem brun, gul og hvid
hvor farverne blandes!

– Højskolesangbogen nr. 382, Søren Eppler, 1990

Håb er som begreb et udtryk for en kritisk analyse af verden; en forskel på hvordan tingene ’er’, og hvordan man mener, de ’bør’ være. Samtidig er håbet lyst og højskolen er gennem tiden blevet beskrevet som håbets holdeplads med begrundelse i sit historisk set lyse blik på verden.

Håb er under alle omstændigheder en abstrakt størrelse, der kan spænde over alt fra store utopier og forestillinger om verden til mere konkrete, lokale eller private ønsker.

Derfor er det måske heller ikke så ofte, at håbet tager og får plads i den offentlige samtale, og netop af den grund er det interessant at tale med folkevalgte om håb i et samfundsmæssigt og politisk perspektiv – og bringe det i spil på højskolen.

Lyt til podcasten og brug efterfølgende spørgsmålene til at tænke nærmere over og tale med hinanden om temaet.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvad betyder ’håb’ for dig?
  • Hvilke håb har du for fremtiden?
  • Hvad oplever du som din generations største udfordringer/ vigtigste opgaver?
  • Hvis du kunne ændre én ting i samfundet, hvad skulle det så være?
  • Hvem/ Hvad symboliserer håb for dig?
  • Hvordan kan du/ man gå fra håb til handling?
  • Er der håb i politik?

UENIGHED

Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro –
thi evig stilstand er død!

Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i skabelsens ungdomstid!

– Højskolesangbogen, nr.97, H.V. Kaalund 1877

Uenighed forbindes ofte med noget ubehageligt, besværligt og konfliktfyldt, og det fremstilles gerne som en strid, der skal overkommes, så vi kan slutte fred, komme videre og træffe fælles beslutninger.

På mange måder kan man sige, at vi er ’opdraget til konsensus’, men uenighed er en del af demokratiet og en kraftfuld del af det kontinuerlige arbejde med at rumme de forskelligheder, vi hver især har og repræsenterer, i fællesskabet.

Derfor er det vigtigt at bruge noget tid på at udforske betydningen af uenighed i et samfundsmæssigt og politisk perspektiv.

Lyt til podcasten og brug efterfølgende spørgsmålene til at tænke nærmere over og tale med hinanden om temaet.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvordan har du det med uenighed?
  • Er uenighed = konflikt?
  • Hvordan har og tager uenighed plads i den offentlige samtale?
    Og hvor(dan) er der plads til uenighed i den private samtale/sfære?
  • Ellen Thrane Nørby beskriver en ’god uenighed’?
    Er det et begreb du kan tilslutte dig/ forstå? Og hvornår oplevede du i så fald sidst en ’god uenighed’?
  • Er du politisk uenig med nogen, du er venner med?
    Hvis ja, hvordan oplever du det?
  • Mai Mercado beskriver en situation, hvor uenighed ’bliver vredet’. Kan du kende det billede? Hvorfor/ Hvorfor ikke?

TVIVL

Danskerne findes i mange modeller
og stadig kommer der nye til.
Er vi et folk, når det virkelig gælder?
Og hvem kan bestemme, hvad folket vil?
Lad os tale om det frit,
lære hvor vi står,
blive tvivl og kulde kvit,
skabe gyldenår.

– Højskolesangbogen nr. 201, Ebbe Kløvedal Reich 1994

 

’Tør du være i tvivl?’ Det spørgsmål stiller Frirummet, når vi med vores debatform opfordrer politikere, borgere, debattører og meningsdannere til at gå nysgerrigt ind i uenighed.

For tvivl kræver mod, det er en langsommelig størrelse og hænger dårligt sammen med kommunikation af punchlines og klare budskaber.

Tvivlen kan fungere som den åbning, der giver anledning til spørgsmål og gør os klogere i den offentlige samtale, men det kan også bidrage med usikkerhed og mistillid og ses i sammenhæng med forskellige konspirationsteorier.

Derfor er det vigtigt at blive klogere på – og give plads til – tvivlen i et samfundsmæssigt og politisk perspektiv.

Lyt til podcasten og brug efterfølgende spørgsmålene til at tænke nærmere over og tale med hinanden om temaet.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvornår har du sidst været i tvivl?
    Og hvornår har du sidst oplevet andre være i tvivl?
  • Er tvivl primært en privat ting?
  • Hvem, oplever du, tvivler (offentligt) i dag?
  • Kasper Sand Kjær definerer tvivl som det at ’turde stille spørgsmålene uden at have svarene’.
    Hvad er tvivl for dig?
  • Er der plads til mellemregningerne (og dermed tvivlen, dilemmaerne) i den offentlige samtale?
    Og bør befolkningen opleve mere tvivl, flere mellemregninger og dilemmaer hos politikerne – eller ville det forstyrre de klare budskaber?
  • Kan medierne rumme tvivl?
    Hvis ja; på hvilke måder? Hvor og hvordan oplever du det?
    Hvis nej; hvilke konsekvenser har det?