fbpx

Demokratirollespil

Over fire måneder blev næsten 1000 elever på landets fri- og efterskoler præsenteret for en dystopisk fremtid. Lærerne var blevet erstattet af robotter, og selvstændig og kritisk tænkning var blevet erstattet af ensretning og enighed.

Fra december 2019 til marts 2020 rejste Frirummets pædagogiske medarbejdere landet tyndt for at lave en rollespilsworkshop med elever på skolerne. Med rollespillet nytænker vi arbejdet med demokrati og medborgerskab.

Med den særlige undervisningsform fik eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer i et fiktivt rum, der viste, hvad der ofte bliver taget for givet. Det trænede eleverne i at tage stilling, men det provokerede dem også til at gribe til handling.

Workshoppene er et led i Frirummets arbejde med at styrke den offentlige samtale og børn og unges demokratiske virkelyst ved at sætte fokus på værdien af plads til uenighed og at turde give udtryk for sine holdninger.

Artikler om rollespillet