Frirumsdebatten

Frirummet er et civilsamfundsinitiativ, skabt af de frie skoler (friskoler, højskoler og efterskoler), der arbejder for at forbedre den offentlige samtale, øge børn og unges demokratiske virkelyst og styrke befolkningens politiske tillid og håb. I samarbejde med forskere og journalister har Frirummet udviklet en ny debatform – Frirumsdebatten.

En Frirumsdebat tager konflikten og dens dilemmaer alvorligt, den udråber ikke en vinder og en taber, den giver plads til nuancer og tvivl og den gør os klogere. Frirumsdebatter står derfor i skarp kontrast til den form for politisk konfliktunderholdning, som vi oplever i mediernes traditionelle debatter, hvor politikere ofte kaster med mudder og graver grøfter.’

 

Debattens runder

En Frirumsdebat består altid af tre runder med to debattører.

I første runde trækkes fronterne op, så vi tydeligt kan se, hvori konflikten består, og hvad der er uenighed om. Vi opfatter konflikten som en uundværlig del af en debat, og derfor tager alle Frirumsdebatter afsæt i en konkret konflikt. Målet med Frirumsdebatten er ikke, at debattørerne skal blive enige eller opnå konsensus, men at deltagerne bliver klogere på konfliktens og dens dilemmaer. En Frirumsdebat stopper dog aldrig på toppen af konflikten – men bygger i stedet to ekstra lag ovenpå.

I anden runde skal der reflekteres, tvivles og lyttes, og så skal debattørerne desuden forsøge at finde ud af, hvad de har tilfældes. Debattørerne vil også blive bedt om at forholde sig til hinandens bedste argument – også selvom de ikke er enig i argumentet. Formålet med runden er at trække konfliktens dilemmaer, debattørenes egen tvivl og deres gensidige anerkendelse frem i debatten. At debattørerne får rum til at anerkende hinandens argumenter, åbner en debat, så den bliver mere fri og tillidsbåret og giver nye perspektiver.

I tredje runde skal både debattører og deltagere i fællesskab forsøge at finde frem til initiativer og løsninger, store som små, der kan bringe os videre. Debattørerne forholder sig først til deltagernes forslag og foreslår så selv bagefter, hvor de kan se en fællesmængde; hvor der kan være en tredje vej eller måske blot, hvor der er sket en tilnærmelse, så debattørerne må mødes igen og drøfte videre.

Til at styre debattens gang, skal der være det, vi kalder en Debatpilot. En debatpilot er en person fra den frie skoleverden, som har gennemført Frirummets Debatpilotuddannelse.

Du kan læse mere om Debatpiloterne og Debatpilotuddannelsen nederst på siden  her.

Hvem arrangerer Frirumsdebatter?

Frirummet uddanner såkaldte Debatpiloter, til at opsætte og facilitere Frirumsdebatter. Debatpilotuddannelsen er en gratis uddannelse, som kan tages af personer med tilknytning til den frie skoleverden. En Debatpilot vil typisk være lærer, forstander eller bestyrelsesmedlem på en højskole, efterskole eller friskole. 

På uddannelsen bliver Debatpiloterne uddannet i at facilitere og initiere en Frirumsdebat, samt lære om spørgeteknikker, personlig autoritet, kunsten at afbryde respektfuldt og at skærpe præmisser både mundtligt og skriftligt.

Frirummet har uddannet over 140 Debatpiloter, der er spredt ud over hele Danmark. Er du ikke fra den frie skoleverden, har du mulighed for at samarbejde med en Debatpilot. Kontakt Frirummets sekretariat her, for at blive sat i kontakt med en Debatpilot

Debatpiloter

Det er såkaldte debatpiloter, der faciliterer Frirumsdebatter.

Frirummet tilbyder en to dages debatpilotuddannelse til lærere, forstandere og bestyrelsesmedlemmer på de frie skoler.